Sydvestsjælland

    Forside
Tilbage

 

Velkommen til Sydvestsjælland

På Sydvestsjælland kan I opleve en del af Danmarks historie. Det er nemlig vikingerne der præger området, det kan bl.a. opleves på Vikingeborgen Trelleborg ved Slagelse.
I Gørlev hvor du kan se stenen med runealfabetet "Futharken". Og ved Tissø hvor stormandssædet vokser op som et oplevelsescenter, hvor Kalundborg og Omegns Museum udstiller bl.a. lokale fund. Og så er du tæt på Danmarks største bygningsværk Storebæltsbroen. 
Se hele projektet i Storebælt Udstillingscenter. 
Historien fra før broen får du på Isbådsmuseet og på Korsør By- og Overfartsmuseum.

I Skælskør kan du tage med turbåden Skjelskør V, veteranbus, -tog eller -sporvogn. Fra Korsør er der bus- og sejlture til Sprogø. Kalundborg har landets eneste kirke med fem tårne. Et blomsterparadis finder du i Birkegårdens Haver og i Gerlev Legepark kan du lege på "gammeldaws" facon. 

Statsskovene:
Ved Kongskilde Tystrup sø kan man opleve Midtsjællands smukkeste og mest dramatiske landskaber. Det sædvanlige let bølgende sjællandske landbrugsland afløses her af voldsomme terrænformationer omkring Tystrup-Bavelse søerne og Susådalen. To store isbræer mødtes her under sidste istid for ca. 15.000 år siden og skabte sammen med smeltevandsfloderne landskabet og dalen, som susåen nu løber i. De statsejede arealer ved Tystrup Sø er på ca. 390ha, og her er rige muligheder for afvekslende og spændende naturoplevelser.

Drøsselbjerg
Drøsselbjerg strand på Vestsjælland er et smukt og fredeligt område, med gode muligheder for at fange havørreder og hornfisk. De fleste sommerhuse ved Drøsselbjerg Strand, har en fantastisk udsigt over Storebælt.
Stranden er en kyststrækning med klint og nogle sten, men med badebroer langs stranden.

Stillinge Strand
Stillinge Strand er et populært feriehusområde.
Der er flere gode spisesteder til en hyggelig aften og en købmand med stort udvalg af varer. Derudover ligger Stillinge Strand kun 10 min. fra Slagelse by. Selve stranden er vel nok områdets bedste sandstrand. Den er dejlig bred og med fint sand. Den er børnevenlig og lettere fremkommelig med kørestol.

Kongsmark Strand
Kongsmark Strand er et strandområde med mange dejlige feriehuse beliggende kun 20 min. fra Storebæltsbroen. Selve stranden er en sandstrand men med enkelte sten.

Kelstrup Strand
Kelstrup Strand er en god badestrand i rolige omgivelser med sand og lidt sten.

Næsby Strand
Sommerhuse ved Næsby Strand er beliggende ved en fin børnevenlig sandstrand med enkelte sten. Der er gode indkøbsmuligheder samt mange rigtig dejlige feriehuse. God udsigt til Storebæltskysten. Stranden er en Blå Flag strand.

Frølunde Fed
Frølunde Fed er en børnevenlig strand med lidt sten, den ligger i rolige omgivelser og tæt på Korsør.